Hej. Jeg hedder Pia, og det er mig, der står bag Atica, som jeg åbnede tilbage i 1986.

 

Min interesse i akupunktur og sygdomslære startede tidligt, og som 24-årig tog jeg en mesterlære uddannelse som akupunktør. Jeg har altid været dybt fascineret af den måde, man inden for kinesisk akupunktur anskuer hele kroppen. Men dengang tilbage i 1986 var den generelle holdning, at akupunktur var det rene hokus pokus. Heldigvis har interessen for akupunktur i Danmark været støt stigende de seneste år, hvor terapeuter, læger og den almindelige dansker i stigende grad søger nye veje til sygdoms- og symptombehandling.

Jeg behandler ud fra et holistisk menneskesyn

At man i akupunkturen behandler ud fra et holistisk menneskesyn, har altid tiltalt mig. Det er efter min mening vigtigt at anskue hele mennesket for at have succes med behandling af sygdom og symptomer. Symptomer kan have forskellige årsager, der ikke nødvendigvis kommer fra det sted, hvor du har smerter.

Jeg lægger vægt på at møde dig med nærvær og oprigtig interesse. I mine rolige omgivelser tager jeg imod dig, lytter til dig og behandler dig med faglig integritet og fordybelse. 

 

 

 

Min uddannelse og specialisering

I 2004 tog jeg akupunktøruddannelsen på Akupunkturskolen i Aarhus hos Eckhard Bick. Eckhard Bick er cand.med og har undervist og drevet Akupunkturskolen i Aarhus. Ligesom Eckhard Bick går jeg ind for, at man blander det bedste fra to verdener, nemlig traditionel kinesisk medicin og moderne medicin.
Igennem årene har jeg specialiseret mig inden for bl.a. fertilitet, astma og allergi, bevægeapparatet, smerter, hormonubalancer og kvindesygdomme.

Medlem af brancheforeningen

Jeg er medlem af brancheforeningen Praktiserende Akupunktører (PA) og jeg er Registreret Alternativ Behandler (RAB), som er en sikkerhed for dig i forhold til trygt at kunne lade dig behandle på min klinik.
Da jeg lever op til sundhedsstyrelsens krav til behandlere, lever jeg også op til forsikringsselskabernes krav for ydelse af tilskud. Sygeforsikringen ’danmark’ yder støtte til akupunkturbehandling. Læs evt. mere på deres hjemmeside her.

 

"Tøv ikke med at kontakte mig, hvis der er noget, du døjer med. Sammen kan vi finde ud af, om jeg kan hjælpe dig."